Borderlinenetværket

Borderlinenetværket er skabt for alle, som har Borderline personlighedsforstyrrelse tæt inde på kroppen, eller som interesserer sig for Borderline-området. Borderlinenetværket henvender sig til både Borderline-lidende, pårørende hertil, fagfolk som beskæftiger sig med området, studerende som skriver om lidelsen – eller pressen som ønsker at sætte fokus på personlighedsforstyrrelsen.

Borderlinenetværket tilbyder viden, nyheder og netværk for målgruppen.

Vi har adskillige fora for Borderline-lidende samt pårørende, og har valgt at placere disse på Facebook-platformen eftersom grupper på Facebook fungerer stabilt, og kan opsættes som lukkede grupper. Løbende mødes medlemmer fra grupperne face-to-face, og netværket afholder løbende cafe-møder og temamøder, så medlemmerne kan øve de relationelle skills.

Er du berørt af Borderline, enten som lidende eller pårørende, kan du også få rådgivning pr. telefon eller pr. e-mail. Rådgivningen består af en rådgivningsleder, pårørende, psykologi-uddannede samt psykologistuderende, og recoverede fra Borderline. Personlige møder kan også aftales, dog mod betaling af rådgivers transport.

Vi har desuden en foredragsgruppe, som hjertens gerne tager ud og formidler om livet med personlighedsforstyrrelsen. Skriv blot til os, så finder vi et tidspunkt og ramme for foredraget. Se eksempler på emner og vinkler under menupunktet ‘foredrag og undervisning’.

Sidst men ikke mindst, kan du her på Borderlinenetværkets website finde personlige beretninger bla. via bloggen, og vi modtager hjertens gerne ideer eller tekster til nye blogindlæg. Disse vil netværkets redaktør så gennemlæse og tilrette.

Som bruger af Borderlinenetværket, er du medlem via et støttemedlemskab (à 150 kr. for et års medlemskab.). Se under menupunktet ’støttemedlemskab’.

Rigtig god tur på sitet – vi håber du finder hvad du søger!