Boganmeldelse: “Farlige relationer – om borderline”

af Gunilla Nilson og Thomas Silfving

Hans Reitzels Forlag 2008, 1. udgave 3. oplag

Jeg skal ærligt indrømme, at med en titel som ”Farlige relationer…” så gik jeg i gang med den her bog med en vis uvilje. Allerede dér syntes jeg, at personer med borderline blev stemplet som et uønsket element i nogens liv. Jeg endte dog med at tage de objektive briller på og gå i gang – og jeg må meddele ,at min mistro delvist blev gjort til skamme.

Bogen henvender sig hovedsageligt til pårørende til personer med borderline. Den indeholder desuden et afsnit skrevet til professionelle, som arbejder med borderline-patienter, samt et afsluttende afsnit, der belyser den mulige helbredelse af en person med borderline.

Bogen starter med en gennemgang af diverse termer, der knytter sig til borderline-diagnosen. Derefter kommer der oplysninger om ”opdagelsen” af borderline som en reel diagnose. Dette leder over i en belysning af de problemstillinger, der kan eksistere i et forhold med en person med borderline, samt mulige værktøjer, der kan hjælpe.

Lad mig starte med det positive: Jeg er glædeligt overrasket over det lettilgængelige sprog i bogen. Der er selvfølgelig medicinske udtryk, men de bliver for det meste forklaret, så alle kan være med. Jeg vil gerne rose bogen for at forklare diverse termer associeret med borderline (bla. coping, splitting og projektion) da det efter min mening er mange af disse begreber, som en person med borderline og pårørende dertil kommer til at arbejde med. Jeg synes også, at bogen giver et hæderligt bud på, hvordan det KAN være at leve sammen med en person, der er ramt af borderline. Dn giver også bud på gode værktøjer, der kan hjælpe, heriblandt SET-modellen (Support, Empathy, Truth and Consequence/ Sandhed, Empati, Sandhed og Konsekvens).

MEN – for der er et men – jeg synes, at bogen skærer det alt for firkantet ud. Jeg vil vove at påstå, at det billede, den giver af en person med borderline, er en stereotyp. Bogen bruger endda Glenn Closes karakter fra ”Farligt begær” (The Bunny Boiler!) som case-eksempel… Altså, undskyld mig, men hvis en pårørende ikke i forvejen er nervøs og måske en smule skræmt af en bordeline-lidendes affektudbrud, så bliver de da i hvert fald efter denne sammenligning!

Jeg siger ikke, at der ikke findes personer, som er så dybt fanget i deres borderline, at de ikke passer ned i denne kasse. Men ovenstående eksempel giver indtryk af, at bogen mere er ment som en skræmmekampagne end et egentlig værktøj – også jævnfør titlen “Farlige relationer”.

Jeg siger ikke, at man ikke skal læse den her bog. Det synes jeg faktisk, at man skal. Men er man pårørende, så anbefaler jeg kraftigt, at man læser den SAMMEN med den person, som er årsag til, at man har anskaffet bogen. For ét er de rammer, som forfatterne har sat op for borderline-ramte i deres bog. Noget helt andet er, hvordan borderline påvirker den specifikke person. Tag derfor udgangspunkt i bogen, men snak om hvordan den relaterer sig til jer.

Til de borderline-lidende selv vil jeg anbefale, at man venter med at læse denne bog, indtil man er kommet et par skridt af vejen i sin behandling, for der bliver ikke lagt fingre imellem, når forfatterne skal beskrive den typiske borderline-lidende. Personligt er jeg kommet et stykke af vejen, og jeg må indrømme at det selv på mig gjorde ondt et par steder i bogen, hvor den er meget rå i sine udmeldinger.

På den anden side kan den også fungere som et brugbart “spejl” for den borderline-ramte. Jeg havde i hvert fald selv et par små indrømmelser i løbet af min læsning.

Konklusionen må være, at jeg anbefaler at man læser bogen, så længe man husker, at det ikke er en borderline-bibel – det er ikke den sandeste sandhed. Den er måske snarere en ”Borderlinens hvem-hvad-hvor” og bør behandles som sådan.

Vicki S.