En behandlingsform som har vist gode resultater i forhold til behandling af Borderline, er mentaliseringsbaseret terapi (MBT). Omend der stadig forskes i præcise resultater og succesrate.
I MBT lærer den Borderline-lidende at forstå sine tanker og følelsers funktioner og baggrund. Ikke mindst under pressede situationer. Mentalisering er evnen til at kunne fortolke egne handlinger som meningsfulde på baggrund af ønsker, følelser, behov, antagelser og fornuft.
Baggrund for mentaliseringevnen
Mentalisering er ikke medfødt, men en kapacitet, som udvikles i tilknytningsrelationen. Den engelske psykiater John Bowlby betragtede tilknytningsadfærd som et medfødt, biologisk instinkt, der både sikrer barnets fysiske overlevelse og udviklingen af barnets sociale hjerne. Dvs. en neuropsykologisk udvikling af sociale evner og færdigheder. Der er betydelig evidens for, at kvaliteten af tilknytningen mellem barn og omsorgsgiver bestemmer, hvordan barnet senere relaterer sig til andre mennesker, og hvordan evnen til mentalisering udvikles.
Det helt centrale i udviklingen af barnets kapacitet til mentalisering er omsorgspersonens evne til at spejle barnets følelser eller tilstand, så barnet ikke er i tvivl om, at omsorgspersonen ser og forstår barnet. Herunder tilskynder til barnets nysgerrighed og griben af verden.
I den normale udvikling forstår spædbarnet verden ud fra den måde, den fysisk manifesterer sig på, den såkaldte teologiske modus. Det er altså ikke det, forældrene siger, der er meningsbærende, men måden, de siger det på. Det danner grundlag for, at vi lærer at forstå vores egen og andres kropssprog, herunder at blive i stand til at lære at aflæse ansigtsudtryk.
Gradvist herefter begynder barnet at få en oplevelse af, at det indre og ydre er identisk, kaldet psykisk ækvivalens-modus, hvilket understøttes af omsorgspersonens evne til korrekt spejling. Omkring tre-års-alderen begynder barnet at øve sig på at håndtere følelser ved at lege som-om-lege, kaldet pretendmodus, hvor det indre og ydre ikke har noget til fælles. Det giver barnet mulighed for at øve sig i at rumme og håndtere skræmmende følelser, netop fordi de intet har med virkeligheden at gøre. Langsomt og sikkert udvikles mentaliseringsevnen på den vis.
Mentaliseringsbaseret terapis udbredelse
Mentaliseringsbaseret behandling er udviklet af professor Peter Fonagy og psykiater Anthony Bateman til behandling af mennesker med Borderline personlighedsforstyrrelse, men begynder nu også at blive anvendt til andre psykiatriske problemstillinger som f.eks. spiseforstyrrelser, depression, misbrug og problemfyldte mor-barn-relationer.
Mentalisering som begreb og som behandlingsmetode er i fremmarch internationalt såvel som i Danmark og anvendes som behandlingsgrundlag på Klinik for Personlighedsforstyrrelser ved Aarhus Universitetshospital. Her er en videnskabelig undersøgelse af effekten i gang, og de foreløbige resultater peger på, at behandlingen er effektiv, idet den selvskadende adfærd, selvmordsadfærden og angstsymptomerne mindskes. Herudover forbedres funktionsevnen, samt effekten vedligeholdes eller forbedres i en 1½ års opfølgningsfase.