Kategori Boghjørnet

Anmeldelse: ‘Håndbog for psykiatribrugere og pårørende’

20/06/2015 Boghjørnet  Ingen kommentarer endnu

Anmeldt af Sabrina F. Jørgensen
‘Jeg har selv anvendt bogen flere gange’

 

I Borderlinenetværkets rådgivning har vi ofte lidende og pårørende der spørger til rettigheder i sundhedsvæsenet og specielt i forhold til psykiatrisk behandling. Jura kan være en jungle, og derfor for de fleste svær at finde rundt i. Netop derfor vil jeg anbefale denne bog.

Bogen beskriver nemlig situationer vi ofte hører om i Borderlinenetværket. Det er derfor positivt at den kan hjælpe både rådgivere, lidende og pårørende i disse tilfælde. Jeg har selv anvendt bogen flere gange, for eksempel når jeg manglede et hurtigt svar på en juridisk problemstilling, eller til at guide mig videre til andre kilder.

”Vi skrev bogen, fordi vi som pårørende ofte har stået i den situation, at vi ikke har kunnet finde de oplysninger, som vi havde brug for, når vi har skullet diskutere med behandlerne i behandlingssystemet, hjælpe brugere eller pårørende med en klagesag – eller blot havde lyst til at vide lidt mere om vores og vores syge pårørendes rettigheder.”

Bogen er skrevet på en overskuelig og letlæselig måde så alle kan være med. Man finder let den information man søger. Der er også en vejledning som introducerer de begreber der anvendes i bogen. Læseren får dermed gode forudsætninger for at forstå områdets jura. Endelig er der fodnoter så man kan finde den regel, lov eller kilde man har brug for. Lovene ændres dog ofte, så der er risiko for at paragrafferne ændrer sig. Man bør derfor dobbeltchecke kilderne hvis man vil bruge dem når man kommunikerer med behandlingssystemet.

De nye rettigheder der findes i kraft af blandt andet FN’s Handicapkonvention og andre internationale konventioner er inkluderet i bogen. Den forholder sig også til inddragelse, forebyggelse, frivillig indlæggelse samt behandling og udskrivning. Desuden beskrives tvang i psykiatrien og retspsykiatrisk behandling – men også behandling uden for psykiatriske afdelinger. Endelig giver den oversigt over sociale ydelser og sagsbehandlingsregler med alt hvad dertil hører af klagegang, tilsyn, domstolskontrol og erstatning.

 

Håndbog for psykiatribrugere og pårørende
Ellen Margrethe Basse og Knud Kristensen
Sind, 4. reviderede udgave, 2013
Sabrina F. Jørgensen er rådgivningsleder for Borderlinenetværket

Se og/eller skriv kommentarer

Anmeldelse: ‘Borderline – Psykoedukation, forståelse og behandling’

12/06/2015 Boghjørnet  Ingen kommentarer endnu

Anmeldt af Selma
‘Jeg er optimistisk og spændt på hvad den bedre forståelse af mig selv kan føre til!’

 

At læse bogen har været en kæmpe øjenåbner for mig. Den har givet mig en bevidsthed om mange mekanismer i mig selv jeg ikke kendte til. Det har været en enorm lettelse at forstå, at det kaos jeg har oplevet når det var allerværst, ikke bare er et stort uforståeligt kaos, men at det kan både forstås og forklares.

Da jeg begyndte at fordøje at have fået diagnosen borderline, fik jeg lyst til at vide mere. Jeg synes ikke den korte beskrivelse jeg kunne finde på nettet og i den folder Centralvisitationen gav mig, indeholdt meget genkendelse eller svar. Bogen her var den første der dukkede op i en bibliotekssøgning, og siden har jeg også fået den anbefalet på Stolpegården, hvor jeg er begyndt i et introduktionsforløb til mentaliseringsbaseret terapi.

Inden jeg gik i gang med bogen var jeg nervøs for at læse mere, da det tidligere har gjort mig rigtig ked af det at blive konfronteret med alt det svære der kan være en konsekvens af at have en personlighedsforstyrrelse.

Når jeg læser denne bog, bliver jeg da også netop rigtig ked af at læse om de svære ting jeg kan genkende hos mig selv. Nogle dele af bogen rammer virkelig plet, specielt i afsnittet om tilknytning, hvor borderline beskrives ud fra forskellige typer af tilknytningsmønstre. Overraskende er det også at læse at en tredjedel af den samlede befolkning har et usikkert tilknytningsmønster!

Det rigtig gode ved bogen er dog at den udover at byde på genkendelse, forklarer grundene til at personer med borderline har det som de har det, og handler som de gør. Den har ændret den måde jeg opfatter mig selv på, og hvilke refleksioner jeg gør mig om mine handlinger. Det er helt sikkert en bog jeg vil vende tilbage til. Jeg er optimistisk og spændt på hvad den bedre forståelse af mig selv kan føre til!

 

Borderline – Psykoedukation, forståelse og behandling
Diane Andersen, Anne Helene Døssing Blaabjerg, Rikke Bøye og Morten Kjølbye
Hans Reitzels Forlag, 2012

Se og/eller skriv kommentarer

Boganmeldelse: “Farlige relationer – om borderline”

21/12/2013 Boghjørnet  5 kommentarer

af Gunilla Nilson og Thomas Silfving

Hans Reitzels Forlag 2008, 1. udgave 3. oplag

Jeg skal ærligt indrømme, at med en titel som ”Farlige relationer…” så gik jeg i gang med den her bog med en vis uvilje. Allerede dér syntes jeg, at personer med borderline blev stemplet som et uønsket element i nogens liv. Jeg endte dog med at tage de objektive briller på og gå i gang – og jeg må meddele ,at min mistro delvist blev gjort til skamme.

Bogen henvender sig hovedsageligt til pårørende til personer med borderline. Den indeholder desuden et afsnit skrevet til professionelle, som arbejder med borderline-patienter, samt et afsluttende afsnit, der belyser den mulige helbredelse af en person med borderline.

Bogen starter med en gennemgang af diverse termer, der knytter sig til borderline-diagnosen. Derefter kommer der oplysninger om ”opdagelsen” af borderline som en reel diagnose. Dette leder over i en belysning af de problemstillinger, der kan eksistere i et forhold med en person med borderline, samt mulige værktøjer, der kan hjælpe.

Lad mig starte med det positive: Jeg er glædeligt overrasket over det lettilgængelige sprog i bogen. Der er selvfølgelig medicinske udtryk, men de bliver for det meste forklaret, så alle kan være med. Jeg vil gerne rose bogen for at forklare diverse termer associeret med borderline (bla. coping, splitting og projektion) da det efter min mening er mange af disse begreber, som en person med borderline og pårørende dertil kommer til at arbejde med. Jeg synes også, at bogen giver et hæderligt bud på, hvordan det KAN være at leve sammen med en person, der er ramt af borderline. Dn giver også bud på gode værktøjer, der kan hjælpe, heriblandt SET-modellen (Support, Empathy, Truth and Consequence/ Sandhed, Empati, Sandhed og Konsekvens).

MEN – for der er et men – jeg synes, at bogen skærer det alt for firkantet ud. Jeg vil vove at påstå, at det billede, den giver af en person med borderline, er en stereotyp. Bogen bruger endda Glenn Closes karakter fra ”Farligt begær” (The Bunny Boiler!) som case-eksempel… Altså, undskyld mig, men hvis en pårørende ikke i forvejen er nervøs og måske en smule skræmt af en bordeline-lidendes affektudbrud, så bliver de da i hvert fald efter denne sammenligning!

Jeg siger ikke, at der ikke findes personer, som er så dybt fanget i deres borderline, at de ikke passer ned i denne kasse. Men ovenstående eksempel giver indtryk af, at bogen mere er ment som en skræmmekampagne end et egentlig værktøj – også jævnfør titlen “Farlige relationer”.

Jeg siger ikke, at man ikke skal læse den her bog. Det synes jeg faktisk, at man skal. Men er man pårørende, så anbefaler jeg kraftigt, at man læser den SAMMEN med den person, som er årsag til, at man har anskaffet bogen. For ét er de rammer, som forfatterne har sat op for borderline-ramte i deres bog. Noget helt andet er, hvordan borderline påvirker den specifikke person. Tag derfor udgangspunkt i bogen, men snak om hvordan den relaterer sig til jer.

Til de borderline-lidende selv vil jeg anbefale, at man venter med at læse denne bog, indtil man er kommet et par skridt af vejen i sin behandling, for der bliver ikke lagt fingre imellem, når forfatterne skal beskrive den typiske borderline-lidende. Personligt er jeg kommet et stykke af vejen, og jeg må indrømme at det selv på mig gjorde ondt et par steder i bogen, hvor den er meget rå i sine udmeldinger.

På den anden side kan den også fungere som et brugbart “spejl” for den borderline-ramte. Jeg havde i hvert fald selv et par små indrømmelser i løbet af min læsning.

Konklusionen må være, at jeg anbefaler at man læser bogen, så længe man husker, at det ikke er en borderline-bibel – det er ikke den sandeste sandhed. Den er måske snarere en ”Borderlinens hvem-hvad-hvor” og bør behandles som sådan.

 

Vicki S.

Se og/eller skriv kommentarer

Boganmeldelse: “The Buddha and the Borderline. A memoir.”

09/07/2013 Boghjørnet  En Kommentar

The Buddha and the Borderline. A memoir.
Kiera van Gelder, udgivet i 2010, New Harbinger Publications, Inc. 

The Buddha and the Borderline er en selvbiografisk fortælling på engelsk, hvor hovedpersonen Kiera deler med os, hvordan hun igennem en årrække først får diagnosen Borderline og dernæst oplever at blive fejlbehandlet, at modtage korrekt behandling, at opdage buddhismen – samt generelt bare prøver at få sit liv til at hænge sammen. Hun fortæller ærligt om selvskade, misbrug, relationer til andre mennesker (både familie, kærester og kollegaer), om hvordan hun oplever den behandling, hun får tilbudt, og til sidst, hvordan hun vælger at blive buddhist og opnår en form for fred med sin diagnose og med sig selv.

Jeg er VILD med den her bog. Så er det sagt. Jeg synes at, det er en bog, som alle med Bordeline burde læse. Ja, faktisk burde pårørende til borderline-lidende også gøre det.

Kieras historie er, som før nævnt, hudløst ærlig. Den er skarp og stærk og kras. Og den er også på visse steder fortalt med et glimt i øjet. (Som lille sidenote, så er der passager i den, som kan virke triggende; det ER en bog om Borderline – ikke et eventyr).
Det er en bog, som jeg personligt synes, giver mange aha-oplevelser. Den kan få det til at sige ”klik” inde i hovedet på den rigtige måde. Den holder et spejl op foran én selv på godt og ondt.

Jeg kan personligt lide bogen, fordi den ikke er en stor undskyldning eller et studie i selvmedlidenhed. Det er en afrundet historie og ditto billede af en person med Borderline.

Historien skal også ses som en kæmpe inspiration til de mennesker der har Borderline tæt på livet. Jeg blev selv fyldt med håb efter at have læst den. Håb om at komme ud på ”den anden side”. Håb om, at der også er plads til mig i det her samfund. Håb om, at også jeg kan få det liv, jeg gerne vil have.

Selvom man muligvis ikke er særligt religons- eller filosofi-interesseret, så må man endelig ikke lade buddhisme-delen afskrække sig. Kieras oplevelse af buddhismen er fortalt på en personlig og åben måde og ikke udlagt som den eneste løsning. Man kan se på det som et forslag – og måske ikke engang dette; det er i al sin enkelthed blot en del af hendes historie. Man kan derfor tage det med sig, som man kan bruge.

Til slut skal det blot siges: Min eneste ”negative” tanke om bogen er, at den endnu ikke findes på dansk. Hvis du kan, så læs den!

/Vicki S.

Se og/eller skriv kommentarer

Boganmeldelse: Livet tæt på – at være pårørende til et menneske med borderline eller psykopati

10/06/2013 Boghjørnet  7 kommentarer

Livet tæt på – at være pårørende til et menneske med borderline eller psykopati
Forfatter: Pia Skadhede
Første udgave, 1. oplag, PsykiatriFondens Forlag, 2008

Livet tæt på er en bog skrevet til mennesker, der som pårørende har borderline eller psykopati tæt inde på livet.
Bogen er delt op i to dele, hvor hver diagnose bliver beskrevet. Samtidig er der er en kort gennemgang af forskning og behandlingsmetoder/muligheder vedrørende de respektive diagnoser. Herefter følger en del interviews med pårørende til mennesker med de to diagnoser. Der er både tale om tætte relationer og ”lette” relationer. Bogen afsluttes med gode råd til de pårørende og fagfolk.

Jeg vil starte med at sige, at jeg kun kan applaudere hensigten med denne bog. Der mangler god litteratur til pårørende, som har disse diagnoser indenfor ”rækkevidde”. Problemet er, efter min personlige mening, at dette ikke en specielt god bog til pårørende. Og her er grundene:

1. Bogen er sammensat af to dele. En borderline-del, og en psykopati-del. Men hvorfor har forfatteren fundet det nødvendigt at skrive en samlet bog om disse to diagnoser? For mig giver det et indtryk af, at forfatteren mener , at der er mange fællesnævnere mellem disse to diagnoser, og der må jeg erklære mig rivende uenig. En person med borderline er ikke psykopat, og en psykopat er ikke et menneske med borderline.

2. Interviews i bogen er alle udformet efter samme spørgsmålsrække. Dette fremgår af opstillingen. Det er der i og for sig ikke noget galt i, men man kan risikere, at så specifikke spørgsmål kan ende med at blive ledende. Det lugter lidt af spørgeskema, og heraf er jeg ikke fan. Billedet af disse mennesker bliver firkantet, og uanset diagnose, kan man ikke sættes ned i en kasse. Eller det burde man ikke kunne. Muligvis har forfatteren gerne villet gøre materialet lettilgængeligt. Men er det ikke lidt farligt, når vi snakker om litteratur, der omhandler noget så komplekst som menneskelige relationer?

3. Personligt synes jeg, at bogen maler et meget ensidigt syn på dét at være pårørende til et psykisk sygt menneske. Jeg er fuldstændig enig i, at det er hårdt arbejde for pårørende at have en psykisk syg i familien eller i omgangskredsen. Men det medfører vel ikke KUN smerte og opgivenhed?

Holdningen i bogen er en underlig størrelse. Det emmer lidt af : ”Hvor er det synd for dig, at du skal trækkes med det her syge menneske”.  Jeg er et menneske, der selv har borderline-diagnosen, men som formår at have gode relationer til mine venner og familie. Så bogens holdning stikker både i øjnene og hjertet. Ja, det er hårdt at være pårørende, men det er også hårdt at være syg? Hvor er de interviews med de syge, hvor de fortæller, hvordan de opfatter hverdagen? Hvor de fortæller om, hvad de gør for at holde relationen sund? Hvor er deres synspunkter i billedet? Forfatteren forklarer denne ensidighed med, at det er en bog med fokus på de pårørende, og at mennesker med borderline og psykopati sikkert ville kunne fortælle en helt anden historie (side 181 i bogen). Muligvis? Men ville det være så slemt? Ville det ikke være bedre at have hele billedet med?

Som sagt er jeg glad for, at der er en person, der har set det som sin opgave at skabe litteratur til pårørende. Når man står i sådan en situation, mangler man tit gode råd, støtte og/eller en følelse af ikke at være alene i verdenen. Jeg siger heller ikke, at hele bogen er spild af papir – men derimod at den skal læses med et gran salt (for at finde guldkornene). Og man bør ikke kun nøjes med denne bog! Suppler med anden litteratur, og TAL med den pårørende, der har givet dig anledning til at læse denne bog.

/Vicki S.

Se og/eller skriv kommentarer