DIAGNOSE: BORDERLINE

DIAGNOSE: BORDERLINE

 

FINDES LYKKELAND?

 

MIN NÆSTE DESTINATION:

Jeg er jo lige blevet 40 år! Jeg vælger et nyt eventyr, hvor jeg er kaptajn Kamilla på mit nye og helt eget skib! Det sejler fra havn nu!

 

BAGAGE CHECK’ IN:

Men jeg må indrømme, at jeg har MEGET TUNG bagage at slæbe om bord på skibet. Tænker tre år tilbage – hvor jeg endelig fandt “brikken”, der manglede i mit (evige) ustabile kaos’ livs-puslespil med omkring 4887 brikker. 

 

EN DAG I LYKELAND:

Onsdag d. 10. marts 2013 sidder jeg her på gulvet med ryggen lænet op af et skab i stuen, efter en lejligheds-rengøringstur. Hører hyggelig musik om eventyr, kærlighed og livet… 

Min lille bløde, varme kat, Maggi, knuger sig helt ind til mig og lægger hovedet i min armhule.

Hun elsker møs på hovedet og rækker det op mod mig i ny og næ. Hendes rolige spinnen gir mig varme, smil og tryghed om hjertet. Jeg kigger rundt, i den nu helt top-rene lejlighed, der skinner og dufter. Gennem vinduerne kan jeg se sneen falde let på tagene, træerne, buskene og jorden udenfor. Sneen er helt urørt, og det ligner et glimmer-eventyrlandskab fra en trylleverden. Får øje på de lyserøde bloklys, jeg har købt til min 40-års føs’dag og tænker – jeg blir sgu aldrig for gammel til lyserød, glimmer og girl-stuff


Jeg nyder musikken og kigger drømmende rundt. Lige nu er jeg SÅ lykkelig, siddende her på gulvet med min lille uldtot-kat på skødet. Alle lykkelige tanker bliver forenet! Jeg tænker på min sjove og skøre familie og mine ufatteligt dejlige, kloge og inspirerende veninder støbt af guld! Tænker på mine spændende rejser omkring jorden, min udfordrende karriere som projektleder og alle succeserne i mit liv!

 

JEG FØLER MIG

– fuldt ud lykkelig lige nu! Hvis jeg kunne, ville jeg “fryse” denne følelse af kærlighed og glæde, mens jeg sidder her på gulvet. Jeg ved, at i virkelighedens verden, findes der ingen non-stop lykke fra et eventyr. Så det er bare om at nyde den HER og NU! Denne lykke, jeg beskriver – er kun et øjebliksbillede, ved jeg.

 

 

FANGET I EN SORT/HVID VERDEN

 

 

MIN DIAGNOSE: BORDERLINE

…. et liv i det sorte mørke

 

Den afgørende ”brik” i mit livspuslespil, som jeg så først fandt for tre år siden, var borderline-diagnosen. Jeg har haft den siden barndommen/ de tidlige teenageår.

 

 

 

HELLO TOSSEKLINIK:

Erhvervede mig en depression i 2003 domineret af angst-anfald, håbløshed og mørke tanker. Jeg blev indlagt på Rigshospitalets psykiatriske afdeling. Blev medicineret med beroligende medicin fire-fem gange i døgnet i et par uger. Jeg fik samtidigt antidepressiver og sovepillemedicin

 

Mødte nogle ”spændende” mennesker på afdelingen og fik en sød kæreste, der blev mit lys i mørket (og som forærede mig en lille tøjbammer at sove med – når jeg var ensom om natten).

 

Det var en lille ”dråbe” der fik havet til at flyde over dæmningerne for alvor. Jeg har ”sejlet” rundt uden destination og haft et liv med sindssyge op-/nedture i ekstrem grad, hvilket medførte, at jeg nåede ”bunden” ved siden af et gammelt, nedsunket anker uden at kunne ånde! Rigshospitalet var min redning, selv om jeg gik hvileløst rundt, ikke spiste og kun vejede 45 kilo. Jeg følte dengang en kronisk tomhedsfølelse, og lige meget, hvad mit liv blev krydret med af nye mennesker, psykologer, støtte, kærlighed og udfordringer, sad tomhedsfølelsen fast som en tatovering. Var i selskab med min egen styrende impulsivitet – hvilket medførte en masse tosse-trouble og shopaholic-tendenser (i stil med et forbrugslån på over 400.000 kr.).

 

 

BRAGENDE BORDERLINE-UVEJR

Jeg har haft en aktivt selvudslettende og destruktiv adfærd! Jeg hadede mig selv, og jeg hamrede mig selv i hovedet non-stop. Indlæggelsen, op-/nedture og selvhadet var sammen en cocktail from hell. Jeg havde (og har nu i mindre grad) en kronisk frygt for svigt. Jeg var rodløs og hovedløs og har flyttet 13 gange. Men har nu kastet mit sølvanker i vandet her på Amager Strandpark. Vredesudbrud tordnede bag mine lukkede døre, invaderende angst på størrelse med pyramiderne i Cairo og utryghed var en evig og daglig trussel. Men min diagnose dengang var ”kun” en depression!

 

NEGLEMASSAKRE!

Jeg led så meget i perioder, at jeg kunne føle smerten helt ind under huden! Jeg prøvede derfor at kradse angsten ud med neglene på hoved og på fødder, så det blødte! Jeg vadede rundt og rundt i en evig mølle med ukontrollerbare følelser. Jeg var fanget i følelsernes net! Mit kærlighedsliv har været præget af ustabilitet. Det er virkelig her, følelserne også har overmandet mig igen og igen (i Hells Angels-style). Det var, som om jeg blev skåret op indvendig – hvis jeg følte svigt fra venner, mænd og familie.

 

MISBRUG MED MAGT

Jeg proppede mig med alverdens sovemedicin og beroligende piller for at flygte fra den sønderrivende følelse. Så jeg fik selskab af slem medicinafhængighed og et misbrug, der fortsatte i mange år. Jeg har taget op til ni sovepiller på en nat. Jeg fik black-outs, og om morgenen, når jeg vågnede, havde jeg foretaget mig mange underlige ting om natten (bla. en fotocollage lavet af klisterbånd og rejsebilleder, og jeg talte en gang med nogle grøntsager i køleskabet ha ha… (godt at være selvironisk)). Jeg havde også talt med veninder, skrevet sms’er og sendt mails til de forkerte og i rent volapyksprog. Jeg har også bildt min læge mange løgnhistorier ind for at få recepter til pillerne! Jeg har bedt veneinder om piller og fik en ”dealer” i form af min kioskmand med turban på hovedet. Han gav mig dem af sympati for mit fucked-up liv, som jeg fortalte ham om (og han kunne åbenbart skaffe ALT til sine kuk-kuk kioskkunder!). Jeg har endda forfalsket en recept, og det var virkelig noget fuuucckk og laaangt ude (blev endda opdaget og er meget heldig, at jeg ikke blev anmeldt…). Fuuck et wake-up call!

Jeg tænkte på døden og den lette vej ud! Jeg væmmedes ved mit eget spejlbillede og var ved at give helt op! Der er sikkert en af jer, som tænker – hende der Kamilla (evigglad) med de store brune, vilde krøller og smil? Ja… mig!

 

 

BING BONG BORDERLINEFAMILIE

Jeg er vokset op hos en dybt dysfunktionel, ustabil og alkoholiseret familie som enebarn. Jeg har ingen far haft (heller ikke stedfar). Jeg mødte først min far for syv år siden, da jeg opsporede ham i en støvet lille landsby uden for Tunis i Tunesien. Jeg har været alene om at håndtere alkoholproblemerne. Min barndom har været en sort/hvid verden med enten 300 % kærlighed og opmærksomhed full-on ELLER modsat perioder uden nærvær og opmærksomhed!

Min mormor døde af alzheimers. Da min morfar døde, drak mine to sidste familiemedlemmer sig så fulde (24 timer i træk), at de hverken spiste, gik i bad, skiftede tøj eller talte med nogen i en hel uge. De lå i hver deres seng TOTALT sølet ind i øl dåser, urin, sprut og smøger. Jeg kunne næsten ikke stoppe dem og måtte tage nøgler, penge og alkohol fra dem under tvang og simpelthen låse dem inde i huset med blokader for dørene.

OP I RØG!

Et familiemedlem blev engang båret ud af brandfolk samt ambulancereddere, da han faldt i søvn (fuld) med en cigaret. Opdager så, at hans lejlighed er en losseplads UDEN LIGE (havde ellers ryddet op og gjorde rent for fire år siden). Jeg opdager lejligheden ukendelig med uendelige mængder af skrald i flere lag, gammel mad i flere lag (man kunne ikke se NOGET af bordpladen), mug overalt, skodder på gulvet og ca. 50-60 brandmærker i gulvet. Han havde ingen paneler (var faldet ned), ingen vinduesrammer, intet toiletsæde, ingen bruser med varmt vand, ingen seng, intet loft over toilettet og ingen dyne. Det var ikke blevet støvsuget, luftet ud eller gjort rent overhovedet på fire år. Og mest tragisk af alt: Han var ALENE uden familie (ud over mig og en mere). Det tog et professionelt firma 20 timer at klare det værste. Resten af rengøringen tog vi tre tilbagelevende ”stumper”.

Måtte en anden gang hente et familiemedlem i Amsterdam, da hun var for fuld og påvirket af piller til, at hun kunne forlade hotelværelset. Hendes frustrerende (nye og eneste veninde) ringede til mig efter hjælp! Fire timer efter opkaldet stod jeg af flyet i Amsterdam. Måtte tvinge hende til at stoppe og endda tilkalde hotelvagterne, da hun på et tidspunkt låste sig inde på badeværelset med en flaske sprut.

FANGET i FAMILIEN

Jeg har (mange) flere af den slags historier og har overvåget fulde familiemedlemmer mange gange gennem livet! Jeg vidste, at når de ikke tog telefonen eller ringede til mig, var den HELT GAL! Jeg har mange gange låst mig ind i deres lejligheder for at finde dem fulde og halvt bevidstløse på gulvet

Prisen er bl.a. også, at jeg har/har haft svært ved nære relationer! Jeg er bange for at blive svigtet. Et manglende svar på sms fra en mand eller en veninde har været meget angstprovokerende og svært. Det er så dybt indgroet, at manglende kontakt og svar betyder usikkerhed og svigt. Ikke så underligt at mine to katte er min ENESTE stabile ”familie”.

 

 

ET LIV UNDER HVIDE BLØDE BOMULDSSKYER

… med lyserøde glimmersolbriller på

 

HULAHOP-GLAD!

Det er her, mit liv bliver lidt ”tricky”. For i ANDRE lange perioder af mit liv har jeg

haft det godt og fungeret med uddannelser og projektlederkarriere (hvor jeg arbejdet min røv i laser for at styre, lede og fordele). Jeg havde gå-på-mod og hamrede ofte knytnæven i bordet – for jeg kæmpede FOR mig selv, min selvrespekt og min ret! Har haft mange eventyr og rejst rundt om kloden med feks. skydiving i det smukke i New Zealand. Her rejste jeg landet rundt alene med rygsæk – der var fyldt med drømme, klipklappere, kamera, myggespray, bikini, guidebøger, håb og sjov! Jeg havde udforskersolbrillerne på. Ja, det er såher, forbrugslånet træder i kraft med 50.000,- som jeg ”lige” lånte…

 

KLODEN DREJER!!!

… alting kommer op på nyyyy!!! Mennesker mødes – svæver på en sky!

Jeg har også været i Australien seks gange! Det var kærlighed til en (aussie-)mand og kærlighed til dette land! De har et unikt og enestående dyreliv og natur (ud over at de også har verdens mest farlige dyr på kontinentet i form af dødelige slanger, edderkopper, brandmænd og krokodiller). De er ufatteligt gæstfri, og deres afslappede livsstil (BBQ’s, BEEF & BEERS) er sgu tiltrækkende på alle planer. Der er palmer og paradishvide sandstrande og funky surfers! Gik ikke glip af Great Berrier Reef – hvor jeg tog padi-diving-certifikat. Jeg lallede glad-i-låget rundt i Sydney til OL i år 2000 med solhat, solcreme, sixpack beers og heppede på Danmarks håndbolpiger og tur-retur rejser derudaf! Jeg har også boet to år i London, er troppet op i Malaysia hos ny veninde, besøgt New York (har endda stået på twin-towers med en cola og gloet ud over byen!), Singapore, Israel, Egypten, Eropa og boet tre måneder i Tyrkiet!

 

 

MED ET ”GLADLING”

…skilt i panden har jeg hoppet rundt i mit liv som evig-glad lyserød hoppebold med glimmer og disko-lys i. Jeg kunne nærmest ikke stoppes af en politihær og var iført et konstant sommersol-smil! Sprang ombord på ethvert skib, der inviterede mig på eventyr – bl.a. i New Zealand, hvor jeg også sejlede ud i det blå med den mandlige receptionist fra mit hostel og en anden rygsækrejsende pige. Han havde et gammelt træsejlskib, og fra vi mødtes, til vi sejlede ud, gik der knap en time! Var en omvandrende POWERbombe med styr på alt (som en veninde siger).

 

 

AT LEVE I EN DENNE SORT/HVIDE VERDEN – er netop kendetegnet ved borderline!

 

 

HVAD ER BORDERLINE EGENTLIG?

Borderline er en personlighedsforstyrrelse: Emotionelt Ustabil Personlighedsforstyrrelse – borderline type (jvf.: ICD-10 diagnosesystemet).
Der er flere grader af borderline. Borderlinere kan ikke skæres over en kam på nogen måde. Samlet set er mulige symptomer:

  • Manglende identitet

  • Rodløshed

  • Lavt selvværd

  • Impulsivitet

  • Følelsesmæssig ustabilitet og svingninger

  • Manglende/nedsat evne til udholdenhed

  • Frygt for svigt

  • Selvdestruktivitet/selvskademønster

  • Selvmordstanker/-planer/-forsøg

  • Kronisk tomhedsfølelse

 FORSVARSMEKANISMERNE VIRKER IKKE!

Alle mennesker kender følelsen af at være vred, ked-af-det, stresset og måske føle sig ensom og tom. Vi oplever nok alle følelsen af at være deprimeret på et tidspunkt i livet, og når livet udfordrer os. Det kan ende med en depression og evt. med en sygemelding for nogle. Mange kender følelsen af svigt, angst og hvordan en krise kan jævne et menneske med jorden!

 

En borderliner mærker ovenstående følelser og situationer ENDNU mere volsomt end en et ”almindeligt” menneske (og med 3000 km i sekundet). Hele følelsesregistret kan nås igennem på rekordtid!! Der er ikke rigtigt er noget “filter” mellem omverdenen og ens indre som borderliner. Så det stormer lige ind og smadrer én motorsav-style.

 

EMOTIONELT USTABIL

-personlighedsforstyrrelse – borderline type) – siger jo også lidt sig selv!

Desuden er borderlinere mestre i at holde den ”pæne” facade (i ph.d-style). Nogle borderlinere kan klart nomineres til oscars (i alle kategorier…) og hive statuetterne hjem i stakke!

Så ens dag kan sgu nogle gange godt være… lidt HÅRD og pænt uforudsigelig!

REJSEN GENNEM BEHANDLINGEN!

JEG HAR MØDT MODSTAND, MEDGANG…

… og uvidenhed, efter jeg fik stillet diagnosen. Jeg vidste jo heller ikke helt selv, hvad denne diagnose indebar, og jeg måtte læse flere bøger. Jeg har så erfaret at: Der er MANGE mennesker, der ikke helt forstår begrebet ”personlighedsforstyrrelse” – og borderline type for den sags skyld. Jeg stødte jo selv på det lidt sent i livet!! Nogen mennesker har læst et sted, at borderlinere skaber vilde ”intriger” og er manipulerende på højt plan (bare for at få hvad de vil ha! Nu!!). Eller har hørt at borderlinere ikke kan gennemføre en uddannelse eller holde på et job. Eller troet at alle borderlinere har forsøgt selvmord og gakker helt ud på den lukkede og råber af alle på deres vej!.

FORDOMME?

Nogle i min kreds har stillet spørgsmål om, hvor vidt jeg kunne være borderliner, da jeg ikke virkede sådan, som fordommende fortalte dem.

Jeg tænker, at det ofte er de værste af tilfælde, man læser/hører om. For nogle ender diagnosen borderline desværre med et selvmord efter mange års kamp.

Det er måske tabu og uvidenhed, der i en cocktail er udfaldet af ovenstående!

Jeg har en veninde (Pernille), som jeg har kendt siden børnehaveklassen. Hun satte sig ned og læste en bog om borderline! Ja, det måtte jeg jo også selv gøre!

GEMME BORDERLINEBAGAGEN?

… virker ikke! Har i de sidste 3 år prøvet at skjule “bagagen” borderline. Men intet “skab” var stort nok, og intet hav var dybt nok! Ej heller kunne jeg omforme den (med modellervoks) til en mere “attraktiv” bagage eller indpakke den i lyserødt gavepapir eller under et tough-girl power-suit. Det holdt sgu heller ikke at stille bagagen oppe på loftet, for den stod der alligevel, når jeg vågnede ved min seng. Jeg har også prøvet at ignorere bagagen – men den spænder ben for mig gang på gang på gang! Jeg har derfor “løjet” lidt og sagt, at jeg kun har været sygemeldt med dårlig ryg! Sandheden er en kombi.

 

DIGEVEJ DAGSHOSPITALET

-nående at hjælpe mig på min ellers synkende skude.

Har nu fået den RETTE professionelle hjælp og støtte igennem 2 to års terapi på det psykoterapeutiske dagsafsnit på Digevej Psykiatriske Hospital. De har en specialiseret enhed for mennesker, der lider af personlighedsforstyrrelser.

De første 6 måneder var primært intensiv terapi fire dage om ugen, tre timer om dagen (OMG man kan nå at tude meget!) Behandlingen bestod af et bredt spektrum af: Dynamisk gruppeterapi (øj, der blev smækket med nogen døre i vredesudbrud), kognitiv terapi, mindfulness (lalalalalll harmony), powerwalks og undervisning i psykoedukation. Afdelingen bestod af meget kompetent (og empatisk) personale i form af sygeplejersker (der gav kram – tak Gitte), terapeuter (de skarpeste i skuffen, uden lige), psykologer (altid et skridt foran!), psykiatere, socialrådgiver (der skaffede mig min dejlige lejlighed… tak Steen) og overlæger (og 28 tosser!) Jeg fik efterfølgende terapi i 1 1/2 år – en gang om ugen. Jeg tog initiativ til at lave vores fællesrum hyggeligere – hvilket jeg fik ressourcer til (blev mega hyggeligt) – og jeg lavede oplæg til en introfolder til nye patienter (syntes ikke, introen til afdelingen var tilstrækkelig nok!) og var på diskussion til alle debatter! Typisk mig! Men fedt at jeg havde mulighed for at sætte mit aftryk i sandet, og at personalet var ”åbne” til forandringer! Det er en lang proces (anede ikke, hvad det var før nu) og HADER dem! Men for at blive bygget op igen skal man bryde gamle mønstre og vaner og starte forfra! Jeg har lige afsluttet mit toårige forløb og er NU RASK i hovedet (he he.. næsten). Men jeg:

 

  • Er ikke misbruger (5 år siden)
  • Min vrede mod mennesker, jeg elsker – er reduceret markant (men be aware!!)
  • Har fundet ud af, at jeg er ret sjov!
  • Fundet meget mere ro i at være single og har sgu kvali-tid med mig selv!
  • Har fået en ”sjat” af tålmodighed (bedre end ingeting, ik’!)
  • Kan bedre styre mine ustabile følelser på alle planer

 

MÅL MED BEHANDLINGEN

– at være Kaptajn Kamilla på mit eget skib!


BING BONG BORDERLINERE

– er hvad jeg har døbt “os” (mine medpatienter) til at hedde! Jeg lavede, efter det første halve år med intensiv terapi, en hemmelig & meget hyggelig gruppe på Facebook. Her er vi samlet! Vi mødtes i starten hver/hver anden uge hos mig om torsdagen. Her samlede vi os (med en palle smøger, ti kilo kaffe og slik i tonsvis), og vi kunne støtte hinanden på godt og ondt. Der kom endnu en gruppe – Kolbøttefabrikken – hvor flere fra afdelingen også samlede sig! 


TOSSER?

Tænker på, hvad i læsere ser for jer liiige nu!? Måske ser I en kuk-kuk-gak-gak gruppe mennesker løbende rundt på terapiafsnittet med lilla underhylere på hovederne? Eller en flok tosser med rullende øjne (i lykkehjul-fart!?). Eller måske visualiserer I en tosse, der taler til en hvid dør? Eller nogen, der prøver at fange en (usynlig) rødprikket ballon med fårehoved? Eller mennesker, der rokker frem og tilbage i spændetrøje, eller nogle, der prøver at flygte med plastikhandsker på fødderne!? 

 

Nææ… Jeg har nemlig insider tosse-news til Danmark – direkte fra Digevej Psykiatriske Hospital! Jeg har sgu aldrig grinet (og grædt…) så meget før, som i de første seks måneder på dags-afsnittet! Jeg har bogstaveligt talt rullet rundt af grin på græsset uden for terapiafdelingen mange gange! Disse tumle tosse-mennesker, jeg har fundet sammen med, har så meget HUMOR at det giver alvorlige mavepuster-grin (inkl. at man kaster sig hæmningsløst rundt på sofaen med benene i vejret). Især alle de fortællinger fra fortiden og tragiske/komiske øjeblikke med monster meget selvironi! Historierne fylder kaffekoppen max op i sjove-afdelingen. Vi sad også samlet, når vi var i gråd-afdelingen! Ja… der er blevet afbleget et par øjenvipper af salte tårer, der får Victoria Falls til at svinde ind til vandhanedryp-afdelingen! Storsmiler, mens jeg sidder her og føler en varme brede sig fra mit hjerte, imens jeg skriver og tænker på det støttende fælleskab, vi skabte, selv om vi var nede…

 

Da jeg skulle flytte for et år siden, var nogle bing bong borderlinere veninder med til at hjælpe. En gammel veninde, som også hjalp, sagde efterfølgende: ”De så jo helt normale ud og var smilende og sjove!!” He He… Ja nemlig!

 

VENINDER I VERDENSKLASSE!

Jeg har mødt de mest fantastiske mennesker og veninder herigennem og endelig fundet den “kasse” jeg hører i! Der er noget med at ”lige børn leger bedst…” og det er vist sandt. Endelig mødte jeg andre tosser! Vi har da stadigvæk de samme issues, problemer, misforståelser og andet, der kan føles svært i et venskab! Men nu har jeg veninder fra gammel-tid og nyere tid – og det er guld værd!

 

DEN GRÅ GLIMMERVEJ

… har jeg døbt vejen, der skal skabes og bryde den kontrastfyldte sorte/hvide verden, som jeg har levet og åndet i. Jeg elsker jo glimmer, og hvid + sort = grå!

Den grå glimmervej er den ”løber” (som normalt er rød), som jeg tropper op på ved afgang af mit skib på vej til 40’erne. Det er den ”vej”, hvor jeg vil forene mørket med lyset!

 

 

DER ER FAKTISK OGSÅ NOGEN FORDELE VED AT VÆRE BORDERLINER!

… hvad?

 

Ja…

  • Vi er sjældent kedeligt selskab!

  • Vi er impulsive – hvilket fører til uforudsete ”her-og-nu oplevelser”, der sparker røv i sjove-afdelingen!

  • Man behøver ikke engang drikke alkohol for at sætte gang i festen og grineriet

  • Man kan også fortælle os ALT! Du vil blive mødt med full-on forståelse… Der er simpelthen ikke noget, der er for gak-gak og pinligt til at fortælle!

  • Jeg har et 24-timers åbent bibliotek i stuen til fri afbenyttelse (med selvhjælpsbøger) i kommoden!

 

 

SKRID MAKKER-FORCEN:

Jeg er hypersensitiv, MEN årene har hærdet mig lidt!

 

  • Hvis nogen pisser på min sukkermad (eller på en venindes eller families for den sags skyld) er jeg er fuldstændig is-hamrende kold og pisser igen!
  • Jeg kan brygge en meget kompleks og troværdig historie sammen for at undgå en ”straf”
  • Jeg kan hardcore forhandle mig frem til meget (rabatter, kontrakter og komme foran i køen)
  • Har ik’ et problem med at sige ”skrid makker” og vippe flabede mænd ned af barstolen
  • Jeg siger min ÆRLIGE mening hvis du spørger!

 

 

 

 

GUMLE-RUMLE

Jeg ligger ikke inde med en meterlang lunte! Forleden bad jeg en medkursist (med onde øjne) om at droppe den knasende gulerod hun havde gumlende gang i under et oplæg! Jeg kunne nok have håndteret gumle-pigen lidt sødere!

 

Da jeg f.eks. var projektleder, var jeg ret dygtig, fordi jeg havde overblik og kunne redde mange kaos-katastrofer på alle planer (kom automatisk med opvæksten). Jeg er i alarmerende alarmredskab 24 timer i døgnet (i forvejen).

 

 

KAPTAJN KAMILLA?

 

OHOYYYY…

Nu vil jeg prøve at sejle ud i horisonten med vind i håret og står klar til livets udfordringer! I bagagen har jeg ny værktøjskasse i form af: Terapien, mindfulness, kognitive redskaber og kærlighed fra familien og veninder. Jeg har soul-searched på højt plan. Jeg har gloet mig selv grøn og blå i spejlet – for at finde en dybere mening med mig og livet! Gennem terapi blev jeg tvunget til at grave skeletterne fra fortiden op (klam oplevelse) og mærke deres ”magt”. Jeg måtte forene mig dem, acceptere dem og grave dem pænt ned igen! Der er et par tilbage der skal trædes GODT og GRUNDIGT ned!!! Jeg vil sejle ud i verden på mit lyserøde glimmerskib, som jeg selv har været med til at bygge. Der er redningsbåde (med fri bar, laptop pc’er, film, slik og dyner) og redningsveste (også med glimmer og mindfulness-musik) ”installeret”. Der er mobiler og kontakt til fastland hos venner og familie! Foran roret står jeg med åbne arme og byder livet velkommen med et stort smil fra det indre… 

 

STIV KULLING & 8 KNOB KM/T

Men jeg ved, at i ethvert eventyr og enhver rejse (især i min), venter der mere uforudsigeligt stormvejr, der vil ruske i min båd og i ankeret, når det er sænket for at stå fast. Jeg ved realistisk set, at mørke, truende skyer vil blæse ind over mig og mit skib i stiv kuling! Bølgerne vil skubbe min båd i både i øst, vest, nord og syd og nogle dage ALLE på en gang! Jeg ved, at der ingen kurs er uden om uvejret. Jeg må kun acceptere det og lære at være i alt det, der er svært. Jeg vil holde fast i roret med alt det styrke jeg har – mentalt og fysisk.

 

 

MIN NÆSTE DESTINATION:

Satser på et lidt mere harmonisk, stabilt og sundt nyt liv i 40’erne. Jeg og mine værdier skal skinne igennem de mørke skyer – som solstråler der bryder mørke skyer! Jeg vil sejle mod at være fantastisk og festlig og mod en lysere fremtid. Hver dag er en udfordring, og jeg ved at tilbagefald og ustabile perioder er i sigte! Forhåbentligt kan jeg stå imod…

 

ALLE HAR EN BAGAGE

– man kan sgu lige så godt bare indrømme, hvilke størrelser af strittende, skøre skeletter man slæber rundt på fra fortiden! Bare indrømme, hvad de vejer, hvor stor omfanget er, og hvad de indeholder! I stedet for at bruge energi (og fantasi) på at “sælge” sig selv anderledes, end man er. Dumt at prøve at snyde ”bagagen” ind i gennem ”havnetolden” (som om det var stoffer) med sveddråber haglende ned fra panden og rystende hænder! Også dumt at krybe langs byens mure gennem hele livet i håb om, at man ikke bliver set. Heller ikke en god idé at snige sig ombord som blind passager på en andens skib. (Se hva der skete med Titanic!)

 

 

 

 

KONKLUSION:

Jeg føler mig ikke som et offer! Det er umuligt at komme igennem hele livet uden udfordringer, forhindringer og kriser, der gir bagage! Så nu ved I hvad min bagage indeholder… Hvad indeholder din?

 

NUTID:

Er sygemeldt på kontanthjælp! Utilregnelig? Måske lidt Danser meget zumba, drikker meget latte, tænker over livet og agter at kaste mig ud i praktik og senere job!

 

FREMTID:

VERDEN KOM OG TA’ MIG!

– det et er i hvert tilfælde mit udgangspunkt!

 

Ps…. Hello, Marilyn Monroe var borderliner!

Spændende, men kort liv for nogen….

 

Nogen der vil med ud at sejle?

 


KAPTAJN – Hippi Prinsessen ♥