Frivillig tovholder v. Roskilde Festivalen?

14/11/2017 Nyt

Foreningen Borderlinenetværket har deltaget med et team to år i træk på Roskilde Festivalen. Teamet af frivillige har deltaget i festivalen gratis, mod at holde et caféområde på festivalpladsen ryddeligt, herunder samle flasker sammen (pant).

Roskilde Festival har så efterfølgende overført et beløb for indsatsen til foreningen Borderlinenetværket, som vi gennem tiden har brugt på bla. pårørendeforløb, temadage og informationsmaterialer.

Hvis DU kunne tænke dig, at være tovholder for et sådant team ved Roskilde Festivalen 2018, skriv endelig til os snarest. Festivalen vil nemlig gerne have en melding fra os indenfor de næste par uger.

Hvad kræver det at lede teamet som tovholder:

  •  Du skal have lyst og evner til at lede …
  • Du skal være med fra start til slut (rekruttering til teamet, udfyldelse af skemaer/blanketter, være tilstede på festivalen osv.)
  • Du har 2-3 timer om ugen frem til gennemførelsen – til planlægning og koordinering med festivalens konsulenter.
  • Du er et udholdende, positivt og team-minded menneske.

Skriv til os på info@borderlinenetvaerket.dk.

Link til Roskilde Festivalen: http://www.roskilde-festival.dk/