Jeg blev en kriger …

04/12/2016 Blog

Af: Sara Aimi Christensen

”She’s been through hell and came out
 A warrior
You didn’t break her, daddy
You don’t know that
kind of power …”

sara_aimi_blogbillede_

Det er ca. 4 år siden, at jeg reelt blev til.

Underligt at tænke på, når min alder er 32 år. Jeg har to piger; én på 8 år og én på snart 12 år – og en dejlig kæreste, som jeg har kendt i snart 13 år.

For ca. 4 år siden, tog jeg mit livs største og vigtigste beslutning; Jeg valgte at leve mit liv uden min far. At fjerne ham ud af mit liv, èn gang for alle. Jeg gjorde mig fri af manipulation, psykisk terror, misbrug og vold.

Jeg blev til et langt mere selvstændigt menneske. Ville ikke længere leve som marionetdukke, og klippede snorene over.

Men det var også den hårdeste beslutning, jeg har truffet i mit liv. Det havde altid bare været ham og mig, og nu skulle jeg pludselig beslutte alting selv. Stå på egne ben.

Og som en baby, måtte jeg lære at kravle, og lære at gå. Selv.

Det resulterede i stor usikkerhed, og frustration over alting i livet –  og alt ved mig selv.

Jeg har altid haft en ikke-eksisterende identitetsfølelse. Jeg levede under min fars ord og lov.

Jeg har levet med psykisk såbarhed siden jeg var ganske lille, og som tiden gik, blev jeg mere og mere psykisk sårbar. Min far så det dog ikke. Han vidste altid bedre. Jeg kom ikke i behandling, og fik ikke hjælp. Jeg fik stillet diagnosen Borderline (og andre diagnoser) for blot et år siden.

I dag kæmper jeg mine kampe, både med at finde mig selv, deale med de oplevelser jeg har i baggagen, og lære om mine diagnoser – men jeg er her endnu. Mine odds var dårlige, ja … men min opvækst har gjort mig til en kriger. Og jeg lader mig aldrig skade på samme måde, igen.