Kan man have venner når man har borderline?

Et provokerende spørgsmål.. Men hvad er svaret? Det kommer an på hvem man spørger. – der kan være mange nej-sigere, der ikke mener at man som borderline-lidende kan få eller vedligeholde et venskab. Godt det ikke er dem der skriver lige nu!

Mit svar: SELVFØLGELIG KAN MAN DET!!!!

Prøv lige at hør’ her! – bare fordi man har borderline, betyder det ikke at man ER borderline..

Ganske rigtigt kan det være svært for nogen folk med borderline at agere i sociale relationer, men er det ikke også forståeligt hvis du tænker på at deres selvbillede er fuldstændig forvrænget, og at deres følelser er 100 gange mere intense end andres?

For en person med borderline kan “en lille ting” være en meget stor ting, der sår tvivl hos dem, om hvorvidt de er gode nok, har gjort noget forkert eller lignende. Derfor er det vigtigt ikke at dømme og skælde ud, men derimod italesætte evt. problemer på en pæn måde og komme til en form for forståelse af hinanden, hvorefter man måske kan finde en løsning eller et kompromis der passer til situationen.

Jeg kan give et tydeligt eksempel… En af mine gode kammerater spurgte mens jeg sad med flere fællesvenner, om nogen ville være med til at spille et spil. Jeg siger “Ja det vil jeg super gerne, du siger bare hvor og hvornår!” – hvortil min kammerat svarer, “Jeg spurgte egentlig ikke dig”.

Nå… okay så… Jeg er måske ikke god nok til at spille med dig? Gider han mig ikke mere? Har jeg mon gjort noget der ikke er okay? Er han sur på mig? Jeg er da også dum for at tro han henvendte sig til mig… Jeg er jo ikke god til at spille.. Måske han bare ikke kan lide mig mere.. Jeg burde nok bare lade vær med at snakke til ham..

Wupti! – Dér mistede jeg en ven!

– eller gjorde jeg?

Nej for jeg har lært mig selv, at det ikke altid er som mine følelser tror det er, eller som jeg har tolket det. Så et par dage efter spurgte jeg ham min kammerat om han lige havde tid til at snakke. Jeg spurgte så hvorfor han ikke ville spille med mig, om jeg havde gjort ham noget eller lignende. Han svarede at det havde jeg ikke, men han havde lige tidligere på dagen snakket med de andre der var der, om at de skulle spille dette spil sammen, og man kunne maks være 4, og med mig ville vi være 5. Så han havde egentlig bare ment at jeg ikke kunne sidde med i første omgang, men jeg forstod det som om JEG ikke var god nok, og ikke ønsket. Det var så en misforståelse.

Det jeg prøver at komme frem til, er ikke at man altid skal dobbelttjekke sig selv, og andre skal ikke føle at de går på æggeskaller eller behandler en med fløjlshandsker. Men oprigtigt ser jeg kommunikation som værende en stor grund til at mange forhold, hvad enten romantiske eller platoniske, ikke holder. Jeg mener, hvad blev der af at åbne munden og sige “Hey, hvad sker der her? Er vi okay? – er der noget vi skal snakke om?” ??

Misforståelser, manglende kommunikation fører intet godt med sig, og desværre kommer det bare stærkere til udtryk når man er venner eller kæreste eller pårørende til en med borderline, fordi deres følelser som oftest kører i ekstremerne og de har problemer med enten-eller/sort-hvid tænkning. Derfor er det her endnu vigtigere at man SNAKKER SAMMEN og udviser forståelse, respekt og interesse for hinanden og det forhold man nu engang har.

Men der er langt fra at sige at folk med borderline ikke kan have venner, til blot at anerkende at der er nogle seriøse kommunikationsproblemer i verden i dag.

Et godt eksempel på god kommunikation og gode intentioner er faktisk hvordan jeg kom til at snakke med min bedste kammerat Bas fra Holland. Vi sad en aften og var alene i et opkald på et computer-tale-program der hedder discord. Vi snakkede frem og tilbage om en masse, og jeg nævnte så at jeg har borderline. Kort efter sluttede samtalen og jeg havde på fornemmelsen at vi ikke ville snakke sammen igen.

Til min store overraskelse, et par dage efter, spurgte han om jeg kunne snakke lidt. Jeg ringede til ham over discord, og han fortalte at hans mor var hjemmehjælper, og hun havde engang været hos en kvinde med borderline. Denne kvinde havde været meget modbydelig overfor hans mor, truet med alverdens ting og sager og kaldt hende grimme ord. Derfor havde han ikke en særlig god holdning til hvordan folk med borderline var. Men han sagde til mig, at han valgte at komme til mig og spørge til hvad det betød for mig at have borderline. Han valgte at KOMMUNIKERE og udvide sin horisont og lade vær med at dømme hvad han ikke forstod.

For at slutte af, DU KAN SAGTENS HAVE VENNER SELVOM DU HAR BORDERLINE! Faktisk, med terapiens hjælp, vil du sikkert være en bedre ven end mange andre, fordi du får nogle redskaber som ikke alle mennesker besidder. Så fortvivl ikke, stol på dig selv, ud og vær social. Du kan godt.

Nu vil jeg ringe til min bedste ven, og nyde resten af min aften, håber I passer på jer selv derude.

  • Maria