Du ved da, at mennesker er farlige
Du ved da, at du skal spille dum, før de vil lade dig være i fred
Du ved da, at de voksne er mere børn end du selv nogensinde har været barn
Du ved da, at du ikke kan finde ud af at tage en uddannelse
Du ved da, at din hjerne er ødelagt
Du ved da, at din karriere er slut før den overhovedet er begyndt
Du ved da, at du ikke hører til på en arbejdsplads
Du ved da, at du aldrig bliver rask
Du ved da, at du aldrig bør få børn
Du ved da, at du bliver en dårlig forælder
Du ved da, at du for altid skal være slave af din fortid
Du ved da, at du er svag når du græder
Du ved da, at du er et dårligt menneske
Du ved da, at sårbarhed er noget du skal slås med uden andre ved det
Du ved da, at kærlighed ikke er for dig
Du ved da, at dit liv skal leves alene, isoleret…..
Troede jeg….
Nu ved jeg, at mennesker er ufarlige
Nu ved jeg, at jeg ikke behøver at spille dum, for min krøllede hjerne kan godt bruges
Nu ved jeg hvorfor de voksne var mere børn end jeg nogensinde nåede at være barn
Nu ved jeg, at min drømmeuddannelse er færdig om lidt over 2 år
Nu ved jeg, at min store drøm karrieremæssigt kan blive til virkelighed
Nu ved jeg, hvordan det føles at være værdsat som kollega, på en god arbejdsplads
Nu ved jeg, at jeg aldrig bliver rask – men næsten symptomfri og det er okay
Nu ved jeg, at jeg er allermest stærk, når jeg tør græde